- selvom jeg selvfølgelig også indimellem er træt af Corona.
Jeg ser virkelig meget sort rundt omkring, når jeg møder mennesker forskellige steder. Folk der går i tøj i varierede udgaver af det sorte. Det er som om, at vores nationalfarve er blevet til sort. At det er den farve, der er kodeks. Det kan nærmest være en udfordring, ikke at komme hjem med noget sort tøj af én eller anden slags, hvis jeg går i en tøjbutik.
Jeg ved ikke, hvem der har bestemt, at det er den gængse farve, men når jeg kigger rundt, så er der nok nogen, der er Trend sættere, egentlig uden at de ved, at de er det. Og bevares, der er da også mange, der ser godt ud i den sorte farve.
Selv opfatter jeg mig ikke, som et smukt syn, når jeg har sort tøj på; især ikke hvis farven skal helt op til mit ansigt, så ligner jeg Døden fra Lübeck. Jeg bliver bleg som et lig. Og jeg kan også godt få den tanke, når jeg observerer andre mennesker – at her sidder/står/går godt nok mange ”lig”. Jeg kan ifølge den farve/stil test, som var meget populært i starten af 1990’erne, godt bruge sort, hvis jeg har en god solbrun farve. Faktisk ville jeg ønske, at det dukkede op igen med disse tests, men det kan jeg selvfølgelig selv sætte i gang 😉
Men idéen er ikke dårlig, hvis man tænker ud fra mit perspektiv, som handler om at komme i balance på alle planer. Jeg kan tydeligt huske, da stylisten holdt de forskellige farver op til mit ansigt – wooow, der var stor forskel på, hvad farven gjorde for mit ansigt, men også for mit velbefindende. Jeg blev simpelthen gladere og fyldt med mere energi ved bestemte farver, og ved andre – ja, der lignede jeg noget, katten havde slæbt ind. Jeg fik etiketten: Forår. Dvs. at de farver, der er gode til mig, er farver med en varm, gylden undertone; vist noget med at undertonen er rød, hvor den i de ”kolde” farver er blå.
Desværre er mit udgangspunkt, når jeg skal finde tøj i en tøjbutik, at det meste tøj er med ”kolde” undertoner eller SORT; og det gælder faktisk uanset, hvilken årstid jeg gerne vil købe tøj – MEGA upraktisk. Og det bliver bestemt ikke bedre af, at når vi kommer til vinterhalvåret, så er sommeren solbrune farve ved at være slidt af, og så ligner jeg et lig igen, hvilket bliver til en dobbelt op, for de fleste varme jakker, man kan vælge imellem, er SORTE.
Nu er det jo sådan, at jeg arbejder med energier – energiarbejde på alle planer. Og én af de ting, jeg er nysgerrig på, er, hvordan vores energi får det med det, vi gør ved os selv; det vi putter i os selv; det vi siger til os selv; tænker om os selv; det vi ifører os og påfører os; det vi møder, og mange andre spændende sager.
Så når jeg nu vil beskæftige mig med den sorte farve, udover det tøj vi ifører os, hvor møder vi ellers den sorte farve?
Lad os tage fat i, at der er lys og mørke, og de er i sig selv begge positive – eksempelvis gør lyset sin entré om morgenen, når vi vågner og giver os energi til dagen. Mens mørket er meget kærkomment, når vi skal sove og få den gode nattesøvn. Det er en del af universets balance.
Hvor optræder det sorte ellers? Ja ret tidligt i min barndom lærte jeg, at der også kunne være noget ubehageligt ved det sorte. Eller jeg begyndte at gøre mig tanker om det. En populær barnesang, Solen er så rød mor, gjorde mig faktisk ret beklemt – selvom den også er smuk. Tror det havde noget at gøre med at solen døde og skoven bliver så sort, at katten mjaver og gerne vil ind, at mågerne og ternerne ingen steder har at bo, og at ræven går derude og derfor låser vi vores gang. Egentligt utroligt at jeg aldrig har været bange for at bo i skoven eller færdes der 😊
Jeg forbandt disse to – det sorte og døden. Og som jeg voksede op, blev der ligesom sat streg under den ”uhygge”. For jeg lærte, at jeg skulle have respekt for andre. Ikke kun den gode medmenneskelige respekt overfor andre, men den respekt, hvor autoriteterne kom i spil – dem man skulle frygte lidt eller meget. Og tænk sig, mange af dem er iført sorte klædedragter. Først er der figuren – Døden. Alene ordet døden, kan sætte så meget frygt i folk, selvom det er en helt naturlig del af livet. Men rigtig mange mister deres energi, når de tænker på døden. Hvis du spørger folk om, hvordan de vil beskrive døden, der kommer og banker på, ja så vil mange nok sige, at døden er iført sort kappe/kutte/slag og med en le.
For mig handler en autoritet om at få tillagt en form for magt – noget vi får udstedt; at de er magten. Andre kan få det prædikat, fordi du og jeg ser det menneske som en autoritet; én som vi lytter til og følger, som jo også kan være positivt. De autoriteter, som vi har lært, vi SKAL lytte efter, eller rettere sagt, jeg har lært at lytte efter, er:
politiet, dommeren, læreren, præsten, chefen,……. og helt sikkert også andre, jeg ikke lige kan komme i tanker om.
Da jeg var barn/yngre, var dresscode for disse autoriteter den sorte uniform. Det var også et symbol rockeren brugte/bruger. Og jeg havde virkelig respekt for dem alle. Så meget, at jeg kunne få helt gåsehud og koldsved, hvis jeg mødte dem, eller de sagde noget til mig. Måske er der andre end mig, der genkender den der følelse, når man ser en politibil, at så er det første, man lige tjekker: har jeg sele på; kørte jeg for stærkt; har jeg husket kørekortet; mon de synes, at jeg ser suspekt ud? …… sådan kan jeg i hvert fald godt tage mig selv i at føle og reagere.
Så hvis vi nu antager, at sort = magt, så får vi lignende ubevidste reaktioner i kroppen, når vi ser andre i sort tøj. Dvs. at der sker noget negativt med vores energi. Det er jo en megasmart måde, at få andre folk til at lytte efter én, og til at gøre hvad de siger. Men lærer vi så lærdommen godt, når vi gør det fra et frygtsted, er mit spørgsmål?
Den sorte farve er også lig med mørke; at noget henligger i mørke f.eks. dvs. noget vi ikke kan se. Så den sorte farve kan også bruges til at skjule noget, vi ikke skal få øje på, eller sat på spidsen, noget vi ikke har lyst til at kigge på. Hvorfor mon man kun kunne få ringbind i sorte farve en gang? Der var ikke andre muligheder. Og hvad blev disse oprindeligt brugt til? Ja hos mig selv, har de været brugt til at opbevare fakturaer, regninger, kontoudtog, papirer fra banken og lignende; noget der ikke lige fylder mig med god energi.
Nogle mennesker bruger også den sorte farve i nedladende vendinger overfor andre; eks. ”dit sorte svin”. Uuuuha, kan mærke i mig, at det ikke er en sætning, jeg selv har lyst til at bruge på den måde, som jeg har hørt den blive brugt på. For mig er ordet sort og et svin; eks. vildsvin, ganske almindelige ord, og med en helt almindelig og positiv mening………..når vi er i balance.
Jeg tror også, at mange, måske især kvinder, prøver at skjule sig selv, hvis den farve, de går mest i, er sort. Giv lige dig selv den udfordrende tanke! Prøver jeg at skjule mig? Det kunne være det dårlig selvværd, de lidt for mange kilo, de lidt for få kilo, den forkerte kropsfacon – you name it.
Og undskyld mit franske, men jeg er ved at kaste op over folks hjem indimellem, fordi alt skulle være sort og hvidt en gang, selvom det måske ser mere enkelt ud og er lettere at gøre rent, og selvfølgelig kan det også være pænt. Heldigvis (i min verden) kommer der lidt farver ind igen – bare det ikke bliver til de gyldne 70’er – tendenser 😉
Så hvad sker der, når vi bliver bombarderet med den sorte farve? Ja hvis vi lige tager de ovenstående ting i betragtning, så kan der ske det, at vi oplever at blive tappet for energi – det sker helt ubevidst. Når jeg, som Alfakinesiolog, tester folk i min klinik, kan jeg ofte intuitivt finde på at teste for den sorte farve. Jeg har endnu ikke mødt et menneske, som har muskelkraft tilstede, den første gang jeg tester for denne, og det synes jeg er tankevækkende. Det skaber bestemt ikke ro i vores celler, hvis det er den reaktion, vi får ubevidst, når vi ser det sorte. Det handler jo alt sammen om at være i balance. Så kan vi godt have sort tøj på f.eks. Bare vi ikke har det hele tiden. Der skal være balance mellem farverne, ligesom der skal være balance mange andre steder. Den sorte farve er her bare et eksempel på, hvor vi kan opleve ikke at være i balance.
En af de klienter, jeg har hjulpet, er en kvinde i 40’erne, som var blevet skilt for nogle år tilbage, og som egentlig gerne ville have en ny kæreste. Når jeg laver en kinesiologisk test, tester jeg jo for alle de ubalancer, jeg kan finde, men her testede jeg også den sorte farve. Hun havde overhovedet ingen muskelkraft, når hun skulle kigge på noget sort. Og hvad var hendes påklædning? Helt igennem sort. Så jeg foreslog hende at starte i det små. Det er jo ikke lige sin sag at skulle skifte det meste af garderoben ud. Jeg spurgte hende, om hun kunne se sig selv med smukke tørklæder i forskellige farver op til hendes ansigt? Det kunne hun godt, og det var der, hun også turde starte.
Et par måneder efter fik jeg en dejlig mail fra hende, hvor hun takkede for min hjælp og særligt med det med farverne – at være i balance her. Og glad blev jeg, da hun skrev, at det nok var det, der havde betydet, at hun havde fået sig en dejlig kæreste, fordi hun ikke længere gik og gemte sig i mørket længere.
Så prøv lige at stille dig selv det spørgsmål: Hvor tit har jeg sort tøj på? Hvad har jeg lyst til at sende ud? Har jeg en agenda med at have sort på?
Vi skal have vendt det til, at den sorte farve er i balance hos os, så den også kan være positiv. Lige nu er foråret i fuld gang, og spreder sit lys og sine friske farver over landet og os. Vinteren er for de fleste en hyggelig tid, hvor vi ”putter” os og hygger i mørket med indendørs aktiviteter. Her nærer vi os, og lader op til et nyt år.
Så nok om al den ”sorte” snak.
Hvor der er lys, kan mørket ikke eksisterer – når du tænder lyset forsvinder mørket.
Comments